1. Bøn
Gud Helligånd, åbn mine åndelige øjne, så jeg ved læsning af Ordet får et glimt af Jesus.
2. Hvilepladsen
Joh. 17, 1-8
3. Betragtning
Jesu bøn giver os et glimt ind i Jesu hjerte og et glimt af det indbyrdes forhold mellem Gud Fader og Gud Søn. Jesus beder om at få sin ”gamle” himmelske herlighed, så han kan herliggøre sin far ved at give evigt liv til mennesker. Jesu liv har tre faser, a) hos Gud med Guds herlighed, b) inkarneret på jorden med afkald på guddomsherlighed, men dog ikke uden herlighed og c) ophøjet og vendt tilbage til himlen med sin tidligere guddomsherlighed. Det evige liv formidles til os gennem dyb og levende erkendelse af og fællesskab med Gud som den eneste sande Gud og Jesus som den eneste frelser. De troende omtales altid af Jesus som mennesker, der er givet til ham af Gud. Kendetegnet på de udvalgte er, at de holder fast ved Guds ord.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Tænk på, hvordan du formulerer dine bønner og hvad det siger om dit forhold til og forståelse af Gud.
5. Samtale på vejen
Kære far, lad din søn blive ophøjet i mit liv, så han alene er min herre og frelser. Lad mig vokse i erkendelse af kendskabet til dig og din enbårne søn.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


