1. Bøn
Gud, jeg priser dit navn og takker dig, fordi du er god. Hjælp mig til, at hele mit liv må være en lovprisning af dig. Før mig hjem til dig.
2. Hvilepladsen
1 Krøn 16,34-36: Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
Frels os, vor Gud!
Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
og lovprise dit hellige navn.
Lovet være Herren, Israels Gud.
Lad os prise ham nu og til evig tid.
3. Betragtning
Vi mærker Guds godhed hele tiden. Han lader mig stå op til en ny dag, han giver mig mad og tøj. Han sørger for mig i livet. Samtidig er vi i landflygtighed, for vi bor i en verden med synd, nød og smerte. Det fantastiske er, at Gud ikke bare vil tage sig af os her og nu – han vil også føre os hjem.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Overvej, om dine prioriteringer retter sig imod dette liv, eller om de retter sig imod det liv, der venter på den nye jord?
5. Samtale på vejen
Bed Gud om at give dig evnen til at sige tak til ham under alle forhold. Bed Helligånden om at vise dig, hvordan du bedst prioriterer din tid, dine penge og dine evner i dag.