El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

”Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud.” (Fra DDS nr. 13)

2. Hvilepladsen

1 Mos 1,14-19: Så sagde Gud: ”Lad der blive lys på himmelhvælvingen til at adskille dag fra nat og til at markere årstidernes skiften og festdagenes begyndelse.” Og sådan blev det. Gud skabte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, solen, til at herske om dagen, og det mindre, månen, til at herske om natten sammen med stjernerne. Han satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på jorden, til at adskille dag fra nat. Og han glædede sig over sit værk. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den fjerde dag.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Der er tilsyneladende en bestemt rækkefølge i tingene, og det kan undre, at sol, måne og stjerner først skabes på 4.dagen, hvor universet og lyset allerede er til stede. Det får vi ikke nogen forklaring på, men det lader til, det først er på dette tidspunkt universet indrettes, som vi kender det i dag.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Ligesom jorden drejer i sin akse omkring solen, og alle planeter har deres egen bane, de bevæger sig i, har Gud også en bestemmelse med mit liv. I dag vil jeg glæde mig over at være en del af hans plan.

5. Samtale på vejen

Gud, du som har skabt både måne og sol og mennesker. Vis mig i dag den rette vej for dit navns skyld – og hold mig fast i den plan!