El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

”Her har dagen evighed, / her har kærlighed sit sted, / hvor Guds Søn er sammen med os / under Helligåndens fred, / og da føler vi en stund, / at vi står på hellig grund, / og at livets mening lyder fra / hvor skabers egen mund.” (DDS nr. 331)

2. Hvilepladsen

1 Mos 2,1-3: På den måde blev himlen og jorden og alt liv skabt. Skaberværket var nu fuldført, og Gud hvilede på den syvende dag. Han velsignede den og indviede den til hviledag.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Efter 6 begivenhedsrige arbejdsdage udpeger Gud den 7. dag til noget særligt. På den måde viser han, at han har omsorg for vores fysiske og psykiske velbefindende. Han har skabt verden med en bestemt rytme og givet os en dag, vi på en særlig måde kan se frem til og slappe af med.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Overvej disse ord i en hektisk tid: ”Man behøver ikke slå til. Det er nok, at man er til. Alt ud over det er bonus”. (Tomas Sjödin i bogen Det sker når du hviler dig)

5. Samtale på vejen

”Jesus, du har lovet at give hvile til den, der arbejder og bærer tunge byrder. Du, som har et sagtmodigt og ydmygt hjerte: Lær mig at bære det, jeg bliver nødt til at bære. Du, som bar korsets åg: Bær det, jeg ikke behøver at bære.” (Bøn fra bogen Kendetegn af Magnus Malm)