El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord,

som jeg nu min egen må kalde.

Du gav mig et dagværk og brød til mit bord.

Her lever jeg trygt på dit mægtige ord,

der taler til mig som til alle.

Her bygtes mit bo,

her nyder jeg ro

og kan dig med glæde påkalde.”

(DDS nr. 728 vers 1)

2. Hvilepladsen

1 Mos 2,15-17: Gud satte mennesket, Adam, i Edens have for at han skulle passe den, og han sagde til ham: ”Du må spise frugten fra alle træerne i haven undtagen det træ, som giver kundskab om godt og ondt. Hvis du spiser af den frugt, skal du dø.”

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

I dagens vers bliver vi opmærksomme på, at der også var arbejde i det bibelske paradis, ligesom der var love og regler. Men som Eva glemmer vi tit, at Gud først gav tilladelse (”Du må spise frugten fra alle træerne i haven”), før han satte en lille begrænsning (”undtagen dettræ ...”).

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Glæd dig over, hvad Gud har givet af gaver og muligheder, og hvad det siger om hans rummelighed. Hvordan undgår jeg kun at have fokus på de begrænsninger, Gud sætter?

5. Samtale på vejen

Gud, lad mig taknemmeligt tage imod dine gode gaver i dag og være åben over for de muligheder, du giver mig. Bevar mig fra det onde.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383