El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, tak fordi du, som er en ophøjet og stærk skaber, også har en fars utrættelige omsorg for det, han har skabt!

2. Hvilepladsen

1 Mos 2,8-9: Gud havde plantet en have i Eden mod øst, og dér anbragte han nu det menneske, som han havde skabt. Gud havde plantet alle slags smukke træer i haven, træer med en mængde frugt. Midt i haven stod livets træ og træet, der giver kundskab om godt og ondt.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Der findes haver på denne jord, som uden tvivl minder om Edens have. Sådanne steder er alle sanser i brug: fuglene synger, blomsterne dufter, mens bær og frugter i forskellige farver nærmest smelter på tungen. Det minder os om Guds godhed og omsorg for os. De første mennesker blev ikke efterladt i en gold ørken.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Overvej, hvad det betyder for dig, at du ved, hvor du kommer fra, og hvor du er på vej hen, når livet er fuldt af uafklarede spørgsmål, og du ikke kan få svar på alle gåder.

5. Samtale på vejen

”Og, Fader, når du ejegod / oprykker blomsten med sin rod / for bedre den at gemme, / o, plant mig da, og giv mig læ / ved livets væld, af livets træ / i Paradis derhjemme!” (DDS nr. 726 vers 8)