El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, du er hellig og almægtig. Du kender verdens gang og ved, hvad der er bedst for mig. Jeg ønsker at leve mit liv i tillid til, at du vejleder mig gennem dit ord. Lær mig at lytte til det og følge din vej.

2. Hvilepladsen

1 Mos 3,14-15: Nu talte Gud til slangen: »Som straf for det, du har gjort, skal du være forbandet blandt alle jordens dyr! Så længe du lever, skal du krybe på din bug og æde støv! Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom. Du skal hugge ham i hælen, men han skal knuse dit hoved!«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Midt i de tragiske konsekvenser af syndefaldet kan vi glæde os over, at Gud allerede her fortæller os om Jesus. Han er kvindens afkom, som skal knuse slangens hoved (Satan). Satan skal forsøge at tage livet af Jesus, men det vil ikke lykkes, for Jesus er stærkere end døden og Satan. Guds frelsesplan åbenbares for os her i en enkelt, lille sætning.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Er Guds frelsesplan en virkelighed for dig? Giver den dig et håb, som du kan leve dit liv på hver eneste dag? Tænk på, at Gud virkelig ønsker at frelse dig og give dig et evigt liv sammen med ham.

5. Samtale på vejen

Hvis du har det svært med at forstå, at Gud virkelig ønsker at frelse dig, så bed ham om at hjælpe dig. Hvis du lever i en overbevisning om, at frelsen gælder dig, så tak og lovpris Gud for dette og lad det blive til fred i dit liv.