1. Bøn
Gud, du velsignede Abram. Jeg beder dig, velsign du også mig. Jeg bekender, at jeg ofte går min egen vej, og ikke den vej som du vil, jeg skal gå. Jeg beder dig give mig mod til at gå din vej. Lige som Abram havde det nye land for øje, så beder jeg dig om, at jeg altid må have dit himmerige for øje.
2. Hvilepladsen
1. Mosebog 12,1-3
Herren havde sagt til Abram: »Forlad dit land, dine slægtninge og din fars hjem, og tag af sted til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil velsigne dig og gøre dig til stamfar for et mægtigt folk. Jeg vil gøre dig kendt vidt omkring, og du skal blive til velsignelse for mange. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig. Og gennem dig vil alle jordens folkeslag blive velsignet.«
3. Betragtning
Det er et stort kald, Gud her giver Abram: Forlad dit land. Forlad det velkendte land, hvor du lever det gode liv, og drag afsted til et ukendt sted. Noget, jeg ville have svært ved. Abram drog af sted, fordi han havde noget bedre for øje, nemlig Guds rige (Hebr. 11, 15-16). Abram var villig til at give afkald for at være sammen med Gud. Er jeg selv villig til at give afkald på det velkendte liv for at bruge tid sammen med Gud, tættere på Gud? Har jeg himmeriget for øje?
Samtidigt med at Abram gav afkald, velsignede Gud ham. Han skulle blive til velsignelse for andre - faktisk skulle alle folkeslag blive velsignet igennem ham. Gud har ikke givet os det løfte, men han ønsker også at velsigne os med hans gode gaver, hans fred og hans nåde.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvordan er du til velsignelse for andre? Hvordan bliver du velsignet?
5. Samtale på vejen
Tal med Gud om himlen. Tal om det, der gør det svært at holde himlen for øje, og om det, du glæder dig mest til. Tal med Ham om den velsignelse, som han har givet dig igennem Jesu liv, død og opstandelse. Bed om, at du må kunne give det videre til dine medmennesker.