2. Hvilepladsen
1. Mosebog 49, 9a-10
Juda er en løve, der vogter over sit bytte. Når han hviler sig, hvem tør da vække ham? Scepteret skal tilhøre Juda, og han skal herske, indtil den rette hersker kommer, han, som alle folkeslag skal lyde.
3. Betragtning
Han har været ventet i århundreder – den rette hersker. Han er kommet, gennem Judas slægt i Mellemøsten, for længe siden. Han blev født, han kæmpede med tilværelsen, fristelsen, og han bar al synd i verden. Han sejrede over døden, han sidder ved Faderens side. Vi kæmper stadig i denne mellemtid for at integrere hans komme og hans sejr. Der er stadig en åndelig kamp i gang, for at hele verden skal se ham, som han er – den rette, gode hersker. Men der er ingen tvivl: Han vil vise sig igen som kongen, og da skal alle bøje sig for ham.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Ser jeg Jesus som konge, som den rette hersker? Bøjer jeg mig for ham i kærlighed og beundring? Hvordan kan jeg vælge at gøre det i dag?
5. Samtale på vejen
Jesus, tak, fordi du kom ind i tiden og vandt slaget med den onde. Jeg ønsker, at du skal være min konge. Jeg ønsker at få del i det liv, der er dit. Dit liv i Faderens kærlighed.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


