2. Hvilepladsen
1. Tim 1,12-14: Jeg er fuld af taknemmelighed til Jesus Kristus, vores Herre, fordi han anså mig for at være trofast og betroede mig denne tjeneste, som han også har givet mig kraft til at udføre. Engang hånede og forfulgte jeg de kristne med et utroligt hovmod. Men alligevel var Gud nådig imod mig, for jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde dengang. Herrens nåde strømmede ud over mig, så jeg blev fyldt med den tro og kærlighed, der har sin kilde i Jesus Kristus.
3. Betragtning
Kristus giver kraft og barmhjertighed. Det oplever Paulus, og det takker han Gud for. Paulus oplever det i forbindelse med, at Gud har kaldet ham til en tjeneste på trods af alt det forfærdelige, der fylder Paulus’ fortid. Men Gud har taget imod Paulus og vist ham nåde – ”ud over alle grænser”. Det gælder for os alle! På trods af vores fortid, viser Gud os nåde på grund af Jesus. Og han kalder også dig til en tjeneste, ligesom han kaldte Paulus.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Meditér over ordene fra dagens bibeltekst ved at gentage for dig selv: ”Herrens nåde er ud over alle grænser”
5. Samtale på vejen
Kære Kristus. Tak for din kraft og barmhjertighed. Tak at din nåde er ud over alle grænser. Vil du lade mig erfare det i dag?