El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, hjælp mig til at bede

2. Hvilepladsen

1. Tim 2,1-4: Derfor understreger jeg vigtigheden af at bede for alle mennesker, påkalde Guds hjælp, gå i inderlig forbøn for hinanden og sige tak til Gud. Bed specielt for konger og alle i ledende stillinger, så vi kan leve et fredeligt og stilfærdigt liv med en værdighed, som ærer Gud. Det er godt og værdsat hos Gud, vores Frelser.

Gud ønsker jo, at alle må komme til erkendelse af sandheden og få det evige liv.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Paulus formaner Timotheus til bønnens tjeneste. Han skal bede og takke for konger, folk i høje stillinger med magt i samfundet. Formålet er at leve et stille liv i gudfrygtighed. Verden over er der mange eksempler på, at vi ikke kan tage for givet, at det er muligt at leve et stille liv i troen på Jesus. I Danmark kan vi åbent sige, at vi tror på Jesus. Det må vi takke for og bede om, at det må fortsætte. Vi har også pligt til at bede for dem, som har magtfulde stillinger i vores land.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Brug et øjeblik til at værdsætte, hvordan vi i Danmark har trosfrihed, ytringsfrihed og åndsfrihed.

5. Samtale på vejen

Kære Gud. Tak for, at vi i Danmark kan leve et stille liv med trosfrihed, ytringsfrihed og åndsfrihed. Jeg beder for, at denne frihed må bevares. Jeg beder for alle i høje stillinger her i landet, at de må bruge deres magt til gavn for alle, særligt de svageste. Amen