El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, lad mig forstå mere af din vilje og lad den ske i mit liv.

2. Hvilepladsen

1. Tim 2,11-12: En kvinde bør underordne sig og tage imod belæring i stilhed. Jeg kan ikke tillade en kvinde at optræde som lærer. Hun bør leve i stilhed og ikke være dominerende over for en mand.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Paulus formaner om, hvordan menigheden skal være kvinder og mænd imellem og i forhold til forkyndelsen. Der er en forskel. Mænd må være lærere i menigheden, og det må kvinder ikke. Kvinder må alt andet, fx bede og profetere (1. Kor. 11,5). Det er en dyd for kvinden at leve stilfærdigt og optræde stilfærdigt i menigheden. Det antages, at der har været udfordringer med dette i den menighed, der tales til.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

I vores samfund, hvor ligestilling på alle områder er det politisk korrekte, er det en udfordring for os at læse, at der er forskel på mænd og kvinders opgaver i menigheden. Her må vi finde fred i, at Gud har skabt os forskellige og villet det på den måde. Sådan tjener vi bedst. Acceptér de ting, der er særlige for kvinder og mænd i menigheden.

5. Samtale på vejen

Kære Gud. Tak, fordi du har skabt os forskellige som mænd og kvinder, og at vi alle er værdifulde for dig. Hjælp mig til at finde fred med og glæde i de opgaver, jeg som mand/kvinde må have i menigheden. Amen