El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, tak at vi kan se frem til evigt liv med dig. På hårde dage længes vi efter at smerten forsvinder. På gode dage glæder vi os over, at dette blot er en forsmag på den herlighed, vi skal opleve i himlen.

2. Hvilepladsen

1.Tim 4,14-16: Glem ikke den nådegave, du har, den du modtog fra Gud, da menighedens ledere profeterede over dig og bad for dig med håndspålæggelse. Giv dig i kast med opgaverne, så vil enhver kunne se, hvordan det vil lykkes for dig. Vær bevidst om, hvordan du lever og underviser, og hold ud. Din tjeneste fører jo både dig selv og dine tilhørere frem til det evige liv.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Hold ud. Bibelen lover ikke, at livet er nemt. Heller ikke for kristne. Men hold ud, og hold fast i det, du har lært om Guds kærlighed. En skønne dag vil du få det evige liv, hvor al smerte forsvinder, og glæden er uforklarlig.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Se dig selv i Himmelen. Mærk din krop, den er sund. Se Jesus i himlen. Mærk glæden over hans fysiske nærvær.

5. Samtale på vejen

Fortæl Gud, hvad du glæder dig til i himlen. Fortæl ham om det, der kan få dig til at give op i dag. Bed ham om at forstærke håbet i dig.