2 Mos 15,1-2: Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren:

Jeg vil synge for Herren,

ophøje ham for hans herlige sejr.
Han fældede hest og rytter,
kastede dem i havets dyb.
Herren er min styrke og glæde,
han er den, som frelser mig.
Han er min Gud, og jeg vil prise ham,
mine forfædres Gud, jeg vil ophøje ham.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Israels folk havde lige set Gud manifestere sin overvældende magt. Han havde frelst dem fra en militær trussel, der kort forinden havde fået dem til at råbe i dødsangst. Og da brød de ud i lovsang. Lovsangen over udfrielsen fortsatte i generationer, fordi den blev ved med at minde folket om, hvem Gud er.

Refleksion

I dag kan vi føres gennem dåbens vand og i tro tage imod frelsen fra den evige død. Men det kan så let blive klichéer for os. Måske kan den åndelige virkelighed blive mere tydelig for os, hvis vi slutter os til de tidligere generationers lovsang?