El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Ægteskabet er givet os som en ramme om familien. Gud vil du hjælpe os at værne om det, så vi ikke handler imod din vilje og gør ting, der kan ødelægge ægteskabet.

2. Hvilepladsen

2 Mos 20,14: Du må ikke bryde ægteskabet.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Du må ikke bryde et ægteskab, men skal elske og ære din ægtefælle. Det betyder, at du skal vise omsorg og forståelse for den anden og ikke finde en tredje person, som du også vil elske – det er utugt. Du må heller ikke bryde et ægteskab ved at bryde ind i ægteskabet og flirte med den ene af parterne.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Overvej, om der er forhold i dit liv, som buddet taler ind i, og som skal få dig til at ændre handlemåder. Hvis du finder det vanskeligt at være i dit eget ægteskab eller er fristet til at bryde ind i andres, så find en sjælesørger, du kan snakke med.Elsk og ær din ægtefælle i ord og handling!

5. Samtale på vejen

Gud, hjælp mig, når min vej er tung at gå. Giv mig på ny glæde ved de ordninger, du har stiftet og givet mig del i.