1. Bøn
Jesus, jeg synes ikke, jeg stjæler fra andre, men vil du åbne mine øjne, så jeg kan se, hvad der ligger bag dit bud, så jeg kan handle efter det i mit liv.
2. Hvilepladsen
2 Mos 20,15: Du må ikke stjæle.
3. Betragtning
”Du må ikke stjæle” – det er strafbart. Også når man laver økonomisk kriminalitet ved at fifle med tallene. Men når jeg giver forkerte oplysninger til SKAT, sælger ting til for høj pris, undlader at fortælle kassedamen, at hun snød sig selv, har en skjult dagsorden, gør én ked af det – stjæler jeg så?
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Overvej, om du altid holder det bud, eller du nogle gange handler, så det bliver en smerte for dit medmenneske: Dit medmenneske får ikke lov at beholde det, det har (fx en glæde), eller du snyder dig til en berigelse / en status på bekostning af dit medmenneske. Overvej, hvordan du kan handle anderledes.
5. Samtale på vejen
Jesus, jeg bekender, at jeg oftest handler til egen fordel. Hjælp mig til at handle, så jeg er med til at forbedre mit medmenneskes levevilkår.