1. Bøn
Tak Jesus, at tilgivelse er det bedste i verden. Tak, at jeg får lov at leve som en tilgivet synder. Lad mig mærke din kærlige omsorg og nærhed lige nu.
2. Hvilepladsen
2. Pet. 1,9
Men de, der mangler disse ting, er blinde eller utrolig kortsynede. De har glemt, at Gud har sat dem fri fra deres gamle liv i synd.
3. Betragtning
Forhåbentlig nøjes du ikke bare med død klogskab om Jesus. Forhåbentlig ejer du livet i Jesus. Er du kortsynet, som den, der kniber øjnene sammen og ikke kan se Himlen forude? Du bliver blind, hvis du glemmer, at Jesus har betalt for alle dine synder. At leve uden at ville vokse i troen og uden troens frugt, er at være blind.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Lær 1. Johs. 1,7b udenad: ”Jesus, hans søns blod, renser os for al synd”. Sig det vers som en opmuntring til en ven i dag.
5. Samtale på vejen
Tak Jesus, at du har sat mig fri fra mit gamle liv uden dig til et liv sammen med dig. Hjælp mig til at leve livet med dig i taknemmelighed. Tak, at jeg ikke er åndelig blind, men at jeg kan se dig som min Herre og Frelser.