El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Tak for, at Gud er fredens Gud.

2. Hvilepladsen

2. Thess. 1, 7-9

I, derimod, vil sammen med os opleve fred og hvile, når Herren Jesus kommer fra Himlen med sine mægtige engle. Med flammende ild vil de udføre den retfærdige dom over alle, der ikke vil anerkende Gud eller adlyde budskabet om Jesus, vores Herre. Den slags mennesker må betale prisen for deres ulydighed, nemlig evig undergang og adskillelse fra Herren. De får aldrig del i hans herlighed og magt.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Gud vil straffe de ulydige. Alle, som ikke tror budskabet om Kristus, vil blive adskilt fra Gud for evigt. Evig undergang. Hvordan kan Gud være fredens Gud? Gud er fred og hvile i sin retfærdighed. Guds retfærdighed giver evigt liv, evig fred og evig hvile for alle, der ser på Kristus. ”I, derimod, vil sammen med os opleve fred og hvile, når Herren Jesus kommer”.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvordan ser du spændingen mellem livets dom og undergangens dom, når det er Gud, der udsteder begge domme? Hvad er Guds målestok for retfærdighed?

5. Samtale på vejen

Tak Gud, fordi han er mægtig og vil give dig fred og hvile. Bed for, at alle må anerkende og adlyde Gud, for at de ikke skal møde adskillelsen fra ham.