El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, gør mig stille for dig, så jeg kan høre, hvad du har at sige til mig.

2. Hvilepladsen

Åb 21,5-8: Han, der sad på tronen, sagde: “Se, jeg gør alting nyt!” Og han fortsatte: “Skriv det ned, for det er troværdige og sande ord.” Så sagde han til mig: “Nu er det sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og afslutningen. De, der tørster, vil jeg frit lade drikke af kilden med det livgivende vand. De, der sejrer, vil få del i alt dette. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mine børn. Men de feje og troløse, de afskyelige mennesker og voldsmændene, de der lever i seksuel synd, de okkulte og dem, der dyrker afguder, og alle løgnerne – deres plads er i søen, der brænder med ild og svovl. Det er den anden død”.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

At Gud gør alting nyt, handler ikke kun om, at vi ikke længere skal opleve sorg og smerte, som vi læste om i går, men det handler også om, at jeg som synder, der gang på gang fejler, og måske bliver ved med at falde i den samme synd, har et løfte om, at en dag bliver alting gjort nyt – også mig.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Bed Gud om, at vise dig dine synder i dit liv. Vise dig, hvad det er, der får dig længere væk fra ham, og bed ham om at vejlede, styrke og støtte dig.

5. Samtale på vejen

Ære være Gud Fader, som har skabt os.

Ære være Gud Søn, som har forløst os.

Ære være Gud Helligånd, som leder os til salighed.