2. Hvilepladsen
Andet Johannesbrev 1,4-6
Hvor har det glædet mig at møde nogle af dine børn her og se, at de lever i overensstemmelse med sandheden, sådan som Faderen har befalet os. Alligevel vil jeg minde dig om, kære frue, at vi altid skal vise hinanden kærlighed. Det er ikke nogen ny befaling, jeg skriver til dig. Det er den samme, vi altid har kendt. Hvordan viser vi så kærlighed? Det gør vi ved at følge hans befaling. Og hans befaling er, at vi skal leve i kærligheden, sådan som vi har hørt det fra begyndelsen.
3. Betragtning
Som kristen er du kaldet til at leve dit liv i kærlighed. I kærlighed til Gud. I kærlighed til din næste. Og i kærlighed til dig selv. Mig selv? Ja, Jesus siger, du skal elske din næste som dig selv (Markusevangeliet 12,31).
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvordan elsker du Gud? Din næste? Dig selv?
5. Samtale på vejen
Bed Gud om at give dig kærlighed. Bed Helligånden om hjælp til at handle efter Guds vilje.