1. Bøn
Jesus, lad mig blive draget til dig. Lad mit hjerte lovsynge dig hver morgen og hver aften.
Du er min Herre og min Frelser, du er mit liv.
Lad mig leve i dig.
2. Hvilepladsen
Apostlenes Gerninger 16,25-28
Ved midnatstid var Paulus og Silas i færd med at synge lovsange til Gud, mens alle de andre fanger lyttede. Pludselig blev fængslet gennemrystet af et kraftigt jordskælv, så det rystede i sin grundvold. I samme øjeblik sprang fængselsdørene op, og alle lænkerne faldt af fangerne. Fangevogteren vågnede med et sæt, og da han så fængslets døre stå på vid gab, troede han, at fangerne var stukket af, og han greb sit sværd for at begå selvmord. Men Paulus råbte til ham: »Stands! Gør ikke dig selv fortræd! Vi er her jo alle sammen!«
3. Betragtning
Hvorfor flygtede fangerne ikke? Hvorfor flygtede de ikke ud af fangenskabet og fra fængslet sammenstyrtende mure, hvorfor flygtede de ikke ud til frihed og sikkerhed? Fordi de var bundet sammen i lovsangen og i kærligheden til Jesus. Kristne er ikke bundet af lovens lænker, vi er ikke fængslet i Guds hus. Vi drages til Guds hus af kærlighed til Ham og i ønsket om at prise og lovsynge Ham. Vi ønsker at blive der, hvor lovsangen er, der hvor Jesus er – også selvom det er et fængsel, hvor dørene er sprunget op.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Placér i dine tanker dig selv i fængslet under lovsangen. Læs teksten igen og prøv at leve dig ind i, hvordan det ville have været at opleve på første hånd. Fokusér dine tanker på lovsangen og det kristne fællesskab, som opstod i fængslet.
5. Samtale på vejen
Bed Gud om at give dig frimodighed til at lade dig drage til Ham. Prøv at lægge alle dine forbehold væk og bed Gud om at trænge ind i dit inderste, ind i din sjæl og dit sind.