El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Gud, tak fordi du elsker alle mennesker, tak fordi du aldrig er ligeglad, men altid er fuld af kærlighed.

 

2. Hvilepladsen

Apostlenes Gerninger 17,27-28

Han skabte mennesket med en længsel efter Gud, så de i deres famlen måske kunne finde ham. Han er nemlig ikke ret langt borte fra en eneste af os, for han giver os liv, bevægelse og eksistens, ligesom en af jeres egne digtere har sagt: ‘Vi tilhører også hans slægt.’


Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

I alle mennesker i hele verden har Gud plantet et lille trosfrø, og Gud følger hvert enkelt menneske helt tæt. For Gud elsker hver og en, og der er ikke noget, han ønsker mere end at opleve, at de kommer til tro. Se dig omkring. Se på de mennesker, som du kender, der ikke tror på Jesus. Gud har skabt dem med en længsel efter Ham. Denne længsel, dette lille frø kan være udkonkurreret af store ukrudtsplanter som travlhed, surhed og sorg. Men måske kan du være med til at luge ukrudtet væk, så trosfrøet kan spire.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Du kender én, som ikke tror på Jesus, og som har en skjult længsel efter Gud. Du kan hjælpe med at denne længsel bliver til tro. Du kan vidne om din tro med ord, dine åbenlyse kærlige handlinger mod andre kan være et vidnesbyrd, og du kan bede for den, som ikke tror. Men gør du ingenting, dræbes trosfrøet måske helt af ukrudtet. Så kom i gang, gør noget!

 

5. Samtale på vejen

Bed Gud om hjælp til at turde handle. Bed om vejledning til, hvad du skal gøre.