1. Bøn
Herre, jeg råber til dig: Hjælp mig! Red mig fra døden og din retfærdige straf. Tilgiv, at jeg selv vil være gud i mit liv og lær mig at følge dig.
2. Hvilepladsen
Apostlenes Gerninger 2, 18-21
'Selv mine ringeste tjenere vil blive fyldt med min Ånd, og de skal profetere.
3. Betragtning
’De sidste tider’ i Guds historie startede, da han gav sin Ånd til mennesket. Ånden ønsker fællesskab med alle uanset køn, alder og social status – alle kan få del i Jesu ånd og komme til at høre med i hans folk.
De sidste af ’de sidste tider’ bliver de kosmiske katastrofers dage, og ender med dommedag og Jesu genkomst. Peters pointe er, at vi ikke skal frygte forudsigelserne, men råbe Herren om hjælp. Og det gælder på alle slags dage.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Læg dig på knæ og bed Gud om hjælp. Råb, skriv eller sig, at du har brug for ham i dit liv i dag, og den dag du skal møde ham ansigt til ansigt.
5. Samtale på vejen
Tal med Gud om, hvad du har brug for hjælp til. Fortæl ham om tro og tvivl. Og hør efter, hvad han gerne vil minde dig om.