1. Bøn
Kære Gud. Tak fordi du sendte Helligånden til jorden, som du havde lovet. Vil du, gode Helligånd, nu åbne Ordet for mig, så Jesus må blive stor for mig, og jeg må blive lille.
2. Hvilepladsen
Apostlenes Gerninger 2, 32-35
Den Jesus, jeg taler om, blev af Gud oprejst fra de døde. Det kan alle vi, der står her, bevidne. Efter at han er blevet taget op til Himlen og har indtaget sin plads ved Guds højre side, har han nu sendt os Helligånden, som Faderen havde lovet. Det kan I selv både se og høre. David talte heller ikke om sig selv, da han profeterede om en, der skulle tages op til Himlen. Han siger et andet sted: ‘Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre side, imens jeg overvinder dine fjender.
3. Betragtning
Peter er blevet fyldt af Helligånden og vidner nu om Jesus. Jesus beskrives som dén, der har overvundet døden og nu sidder ved Guds højre side. Han er herre – selv over kong David – ja, han er lig med Gud!
Det er Helligåndens værk: At herliggøre Jesus! I Joh. 16,14 siger Jesus: ”Han skal herliggøre mig…”
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Lader du Helligånden få plads i dit liv? - Til at tale til dig og til at fylde dig med kraft, så Jesus bliver herliggjort gennem dig?
5. Samtale på vejen
Tak Jesus for den gave, som Helligånden er. Tal med ham om alle de ting, der let vil tage hans plads i dit hjerte. Bed Helligånden fylde dit hjerte og herliggøre Jesus for dig.