El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud blæs din ånde i mig, så jeg får liv – nyt liv, evigt liv. Lad din Ånd bo i mig, så jeg bliver ét med dig.

2. Hvilepladsen

Apostlenes Gerninger 2,1-4

Pinsemorgen1 var alle disciplene forsamlet på ét sted. Pludselig kom der en susende lyd ned oppefra som et voldsomt åndepust, og lyden fyldte hele huset, hvor de sad.

Samtidig dalede der små flammer ned, som landede på hver enkelt af de tilstedeværende.
Således blev de alle fyldt med Helligånden, og de begyndte at tale på fremmede sprog, som de ellers ikke kendte.
Det var Ånden, der gav dem ordene.

 

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Engang havde Gud blæst sin ånde i de første mennesker, så de fik liv. På Sinaj bjerg viste Gud sig for sit folk. De så ham som en ild og de hørte ham som en susende storm, og de sluttede pagt med ham. Han ville være deres Gud, og de ville være hans folk. Det fejrer man i den jødiske pinse, men denne særlige pinsemorgen fornyede Gud sin pagt med sit folk, og det var Helligånden et tegn på. Den Ånd, som blæser nyt liv i os igennem dåb og tro.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Fokuser på dit åndedræt og bed: ”Herre Jesus Kristus” mens du ånder ind,

og ”forbarm dig over mig” mens du ånder ud.

 

5. Samtale på vejen

Tak Gud for, at hans Ånd er i dig, og bed om at Helligånden må fylde dine tanker, ord og handlinger, så de peger hen imod Kristus.