Apostlenes Gerninger 21,10-14

Under vores ophold dér, som varede i flere dage, kom der en profet ned fra Judæa. Hans navn var Agabos. Han trådte frem, tog Paulus' bælte, bandt sig selv på hænder og fødder med det og sagde: »Helligånden siger: ‘Den mand, som ejer dette bælte, vil jøderne binde på denne måde i Jerusalem og udlevere til de romerske myndigheder.’« Det fik både os, som var hans rejsefæller, og de lokale kristne til at bønfalde Paulus om ikke at tage til Jerusalem. Men han sagde: »Hvad klynker I over? I gør mig jo bare modløs! Jeg er parat til ikke blot at blive fængslet i Jerusalem, men til at dø, fordi jeg forkynder, at Jesus er Messias.« Da vi så, at han var urokkelig, sagde vi stille: »Herrens vilje ske.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Paulus ved, at han står overfor prøvelser og modstand, men han forsøger ikke at flygte fra det kald han har, som Jonas gjorde, da Gud sagde, at han skulle tage til Nineve. Nej, Paulus ”var urokkelig” (v. 14).  Teksten minder mig om, da Jesus var i Getsemane og stod over for verdenshistoriens ultimative prøvelse, og han bad ”Min fader, hvis det ikke er muligt at dette bæger går mig forbi… så ske din vilje”. Hvordan takler du modgang i dit liv? Reagerer du som Paulus og Jesus eller reagerer du med flugt som Jonas?

Tal med Gud om hans vilje i dit liv.

Lever du dit liv med udgangspunkt i, hvad Guds vilje er for dig, eller er det din egen vilje, der skal ske?