Apostlenes Gerninger 27,20-24: Den frygtelige storm rasede med uformindsket styrke i flere døgn. Vi så hverken sol eller stjerner, og der var ikke længere noget håb om redning. Ingen havde lyst til at tage føde til sig, men så kaldte Paulus besætningen sammen og sagde: »Folkens! I burde have lyttet til mig og aldrig have sejlet ud fra ‘Gode Havne’. Så havde I sparet os for de tab, vi allerede har lidt. Men nu beder jeg jer om at fatte nyt mod, for selv om skibet ikke kan reddes, vil ingen komme til at miste livet. I nat kom der en engel til mig fra den Gud, som jeg tilhører og tjener, og han sagde: ‘Vær ikke bange, Paulus! Det er Guds plan, at du skal stå foran den kejserlige domstol, og Gud vil også nådigt redde alle dem, der er i skibet sammen med dig.’

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Gad vide hvordan Paulus har haft det den morgen. Mon ikke han har tænkt: ”Hvordan vil de reagere på min drøm? Skal jeg virkelig fortælle dem om den?”. Men ethvert håb for redning var forsvundet, situationen var kritisk og Paulus´ tro på Gud gjorde, at han kaldte besætningen sammen og opmuntrede dem.

Aktion

Tænk på nogen, som er i en svær situation, måske nogen som ikke tror på Gud. Bed for dem og bed Gud om at lægge dig på sinde, hvad du kan sige til dem for at opmuntre dem. Og gør det så.

Tal med Gud om, hvordan du kan blive mere opmuntrende. Bed om tro på, at Gud kan vende svære livssituationer til noget godt, og på at Gud vil være med i alle ting.