El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej!Led mig ad evigheds vej! (Salmernes Bog 139, 23-24)

2. Hvilepladsen

Apostlenes Gerninger 9,1-5

Saul var stadig fuld af had til Herrens disciple. Han levede og åndede kun for at få dem alle sammen udryddet. Han opsøgte ypperstepræsten i Jerusalem og bad om at få nogle breve med til synagogerne i Damaskus, så han kunne arrestere dem, som holdt sig til »Vejen«, både mænd og kvinder, og bringe dem til Jerusalem som fanger. Kort før han nåede frem til Damaskus, blev han pludselig omsluttet og blændet af et stærkt lys fra himlen. Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden og hørte en stemme, der sagde: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« »Hvem er du, Herre?« spurgte han. Stemmen svarede: »Jeg er nazaræeren Jesus, som du forfølger!

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Somme tider vælger Gud det menneske, der er mindst oplagt i menneskers øjne, til at udføre en stor opgave. Saul bliver bogstaveligt talt standset af Gud. Guds lys er så stærkt, at han ikke kan andet end at kaste sig til jorden. Hvilken fantastisk indgriben i et hårdhjertet menneskes liv!

4. Udsigtspunktet

Meditation

Forestil dig, at du kommer gående på en støvet landevej. Du er fyldt af hævntanker over for et menneske, der har såret dig, og du har egentlig mest lyst til at få lov at gå uset i mørket. Pludselig bliver du blændet af et skarpt lys fra himlen. Hvordan reagerer du?

5. Samtale på vejen

Bed Gud lede dig i dag. Og bed ham standse dig, hvis du kommer på afveje.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383