El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, tak, fordi du er suveræn. Tak, fordi du holder ord.

2. Hvilepladsen

Ef. 1, 11
Gud gennemfører alt, hvad han har sat sig for, og han har for længst bestemt, at vi gennem Kristus skulle blive hans ejendomsfolk.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Mine løfter er ofte gyldne, men tomme. Gud er anderledes. Det han lover, gennemfører han. Og det, Gud har sat sig for, er, at vi skal være hans ejendomsfolk.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Løft dit blik fra de trivielle hverdagsting og fokuser på Guds suveræne plan om at gøre os til sit ejendomsfolk. Redskabet hertil er Kristi liv, død og opstandelse.

5. Samtale på vejen

Gud, tak, fordi jeg må være en del af din store plan, som du har bestemt at gennemføre. Nu vil jeg hvile mig i det, du har bestemt. Tak, fordi jeg slipper for selv at gøre mig til en del af dit ejendomsfolk.