1. Bøn
Gud, jeg har ofte besluttet mig. Det hjælper bare så lidt. Nu vil jeg vende mig til det, du har besluttet.
2. Hvilepladsen
Efeserbrevet 1, 9-10
3. Betragtning
Gud har besluttet – og så kan ingen ændre det. Gud har besluttet, at vi skal være en del af hans store plan med verden – nemlig at lægge alt jordisk og himmelsk ind under Kristi herredømme. Der findes mange stærke magter i den verden, vi lever i. Men når alt kommer til alt, må alle stærke magter – som fx sygdom, ensomhed, død – give op over for Kristi herredømme.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Ofte stirrer jeg mig blind på alle andre magter end Guds. Det gør mig urolig. Jeg har brug for hjælp til at fokusere på det, som Gud har besluttet. Det giver hvile. Hvad kunne det konkret betyde for dig, at Gud har besluttet....?
5. Samtale på vejen
Tak almægtige Gud for det, du har besluttet. Så afhænger alt jo ikke længere af min beslutning. Gud, jeg vil skjule mig i dig, for du er stærk, når jeg er svag.