El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Tak Gud, fordi jeg må være et lille banner for dig.

2. Hvilepladsen

Es 11, 10

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Engang vil Isajs rodskud stå som et banner og kalde på alle folkeslagene. Menneskene vil søge svar hos ham, og hans bolig bliver herlig.

3. Betragtning

Jesus står nu som det skud, der skød op af Israels stub. Han står som et banner og kalder på alle folk: ”Kom og tag imod min gratis frelse!” Mange har allerede taget imod tilbuddet. Men mange har endnu ikke. De spørger ikke Jesus om svar på de store spørgsmål i livet. De oplever endnu ikke, hvor godt det er at bo hos Gud. Men du gør. Og du kan være med til at løfte Jesu banner, så andre kan se det. For dem der kender dig, kan det have en ganske særlig betydning, at netop du hejser banneret.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Refleksion

Tænk over, hvordan det er gået til, at du er en af dem, der er med under Jesu banner. Tænk over, hvordan du kan være et banner for andre.

5. Samtale på vejen

Tak Jesus, fordi jeg er med under dit banner. Jeg beder dig om, at endnu flere må komme med – og at jeg må være et banner for nogle af dem. Tak Jesus, fordi jeg altid kan søge svar hos dig.