2. Hvilepladsen
Es 45, 20-21
Link til autoriseret oversættelse af Bibelen
Kom til mig, I, som undslap med livet i behold. Kan I se, hvor tåbeligt det er at bære rundt på træguder og bede til billeder, der ikke kan redde jer? Indkald til rådslagning, kom og lad os tale sammen om det. Hvem var det, der forudsagde det? Var det ikke mig, Herren? For der er ingen anden Gud end mig - ingen anden retfærdig og frelsende Gud.
3. Betragtning
Da Esajas bliver kaldet til profet, var det en voldsom oplevelse, som ændrede ham radikalt. Esajas så Herrens herlighed i et syn. Serafer råbte:" Hellig, hellig, hellig er Herren, den almægtige Gud! Hele jorden er fuld af hans herlighed." Templets dørstolper rystede, og Esajas blev grebet af frygt: "Ak, det er ude med mig, for jeg er et syndigt menneske, som taler syndige ord og tilhører et syndigt og urent folk. Og dog har jeg nu set Herren, den almægtige."
Esajas blev slået til jorden, men da sker det forunderlige; en af seraferne fløj hen til ham med et stykke glødende kul fra alteret og berørte hans læber og sagde: "Nu, hvor dette stykke kul har berørt dine læber, er din skyld taget bort, og din synd er tilgivet."
Kom til mig, I, som undslap med livet i behold. Det betyder alle, der tager deres tilflugt til Jesus, for da er deres skyld taget bort, og deres synd er tilgivet.
Så glæd og fryd jer i Herren! Herren er den eneste retfærdige og frelsende Gud!
4. Udsigtspunktet
Aktion
Meditation
Mediter over Guds hellighed og hans barmhjertighed. Tag udgangspunkt i Esajas’ syn som står i hvilepladsen.
5. Samtale på vejen
Hellige almægtige Gud, du som troner i det høje, tak at du steg ned til os for at frelse os!