1. Bøn
Tak for sendebuddet, der er løbet over bjerge med glædeligt budskab om fred og frelse. Også til mig! Lad hele jorden få at vide, hvordan du har frelst dit folk. Lad mig denne jul tage del i jubelsangen over din frelse.
2. Hvilepladsen
Es 52,7-10: Hvor bliver det skønt at høre sendebuddet komme løbende hen over bjergene med det glædelige budskab om fred og frelse. Til Jerusalems indbyggere råber han: »Din Gud har vist sin kongemagt!« Vægterne råber og synger af glæde, for med egne øjne ser de Herrens folk vende hjem til Zion. Bryd ud i jubelsang, Jerusalems ruiner! For Herren har hjulpet sit folk og sat Jerusalems indbyggere i frihed. Herren har vist sin vældige magt for øjnene af alle folkeslagene. Hele jorden vil få at vide, hvordan Gud har frelst sit folk.
3. Betragtning
Det kan ikke gå hurtigt nok for sendebuddet; han løber af sted og han råber. For dette er så fuldstændig fantastisk: at Gud har set mine ruiner, mit fangenskab i synden, og han har ført mig ud i frihed. Det, der var umuligt for mig selv, det har Gud gjort for mig.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Herrens vældige magt viste sig julenat. Da greb Gud ind og sendte Jesus. Det så ikke ud som vældig magt, men småt, fattigt og skrøbeligt. Alligevel var det uendelig stort – et vendepunkt i verdens historie. Gud viser sig i sin modsætning. I barnet i krybben. I mit liv?
5. Samtale på vejen
Tal med Jesus om ruinerne i dit liv. Er der noget, der skal bygges op igen? Hvem skal du bringe glædesbud til denne jul?
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


