El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Befri mig fra mine egne tanker og ideer om dig, Gud, og lad mig lytte opmærksomt til dig.

2. Hvilepladsen

Es 55,8-9: Herren siger: »Jeg tænker ikke, som I gør, og jeg handler ikke, som I gør. Der er himmelvid forskel på mine tanker og jeres, og på min handlemåde og jeres.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

”Der er himmelvid forskel på Guds og vores tanker og handlemåder”.
Når vi forholder os til andre mennesker, gør vi det med udgangspunkt i os selv. Vi forstår deres ord og handlinger ud fra vores egne ord og handlinger.
Gud er grundlæggende anderledes – vi kan ikke tænke os frem til Gud.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Brug øjeblikke i dag på at lægge mærke til situationer, hvor Gud er forskellig fra mennesker, og overvej, hvordan du kan være med til at genspejle Guds væsen og anderledeshed.

5. Samtale på vejen

Tal med Gud om, hvordan du kan slippe dine billeder af Gud, når han viser sig at være anderledes end du tænkte. Bed ham om opmærksomhed, så du hører, hvad han tænker, og hvad han vil.