2. Hvilepladsen
Esajas 9, 2
3. Betragtning
Der er jubel, når alle ens bekymringer er væk, og man har fået tryghed og rigdom! Som når landmanden i lang tid har arbejdet på marken og bekymret sig for, om det nu også går godt – og så står med den store høst! Som når krigeren, der havde bekymret sig for slaget og oplevet mange farlige situationer undervejs, står med sejren og byttet!
Sådan lover Gud os, at en dag vil vi komme til at opleve det: Alle vore bekymringer er væk, og vi er blevet trygge og rige i en grad, som vi slet ikke kan forestille os!
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Tænk over, hvilke bekymringer du slås med. Tænk over, hvornår Gud vil befri dig for dem og give dig den fuldstændige tryghed: Er det her i dette liv, eller er det i evigheden? Hvilken glæde kan det give dig i dag?
5. Samtale på vejen
Du kan lægge dine bekymringer frem for Gud. Du kan takke, fordi han en dag vil tage dem fra dig.