1. Bøn
Herre, må du være min styrke i dag. Må jeg få kraft fra dig og ikke frygte. Kom snart, Herre, med din retfærdige frelse og gør alting godt.
2. Hvilepladsen
Esajas Bog 35,4-6
»Vær ikke bange, vær stærke, for jeres Gud er kommet for at straffe ondskaben og lade retfærdigheden ske fyldest. Han er kommet for at frelse jer.« Når han kommer, vil han åbne de blindes øjne og lukke de døves ører op. De lamme vil springe som rådyr, de stumme vil råbe og synge af glæde. I ørkenen skal kilder springe frem, og floder skal løbe gennem ødemarken.
3. Betragtning
Opmuntringen til at være stærke følges op af en beskrivelse, som hjælper frygten på vej: Sygdom skal forsvinde og naturen skal overgå sig selv, blive endnu smukkere og til endnu større gavn for mennesker. Hvis håbet om sådan en fremtid er levende, er der så sandelig grund til at være stærk og vente på Guds endelige retfærdighed.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Luk øjnene, og forestil dig det sted, hvor Guds retfærdighed er sket fyldest én gang for alle.
5. Samtale på vejen
Tak Gud, for den retfærdighed han har skaffet dig. Bed om styrke fra ham, og læg de ting frem for ham, som du måske går og frygter for i dit liv.