El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, hjælp mig til ikke at fare vild i livet. Hjælp mig at finde hjem.

2. Hvilepladsen

Esajas Bog 53,5-6

Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. Ved hans sår blev vi helbredt. Vi var som får, der var faret vild, vi gik hver vores egen vej. Men Herren lod ham bære den straf, som vi skulle have haft.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Får der er faret vild, løber på må og få. De ved ikke hvor de skal hen. De kan ikke finde vejen hjem af sig selv, og i deres forvirring bliver de endnu mere modtagelige for de farer der lurer. Vi er som sådanne får. Jesus er den gode hyrde der tager på sig alt det grimme der skulle være faldet på os. Det gør han fordi han ved at det er nødvendigt for at vi kan finde hjem. Han ønsker intet andet end at vi skal være hjemme hos ham.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Tænk på det med at fare vild og høre hjemme. Hvad kendetegner et hjem? Hvor hører du hjemme? Har du nogensinde været faret vild i livet – hvad hjalp dig hjem?

5. Samtale på vejen

Bed Jesus om at være hyrde i alle dit livs dag. Tak ham for at han tager det på sig der burde være lagt på dig.