El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Tak for det håb, som du har givet mig, Jesus. Tak, at jeg kan forvente at se din herlighed en dag. Tak, at dit lys en dag vil fjerne al mørke fra Jorden. I dag ønsker jeg at søge det lys, så jeg kan se klart og kende forskel på godt og ondt, sandt og falsk.

2. Hvilepladsen

Esajas Bog 60,1-4

Herren siger: »Jerusalem, nu kan du snart stråle af lys igen, for der er nyt lys på vej til dig. Min herlighed vil igen skinne på dig. Hele jorden er dækket af mørke og folkeslagene går rundt i blinde. Men du skal få min herlighed at se. Jeg vil lade mit lys skinne på dig. Folkeslag og konger vil søge hen imod det lys, der udstråler fra dig. Løft dit blik og se dig omkring. Alle dine sønner og døtre vender hjem til dig fra fjerne lande.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Forskellen mellem lys og mørke illustrerer vores håb, så det næsten er til at tage og føle på. Det er, som dagslys der bryder frem og giver liv og kraft til mennesket og naturen.  Hvis du har prøvet at befinde dig i bælgmørke, ved du, hvor lidt kontrol man har i sådan en situation. Man bliver simpelthen nødt til at håbe, at nogen tænder lyset for en eller leder en ved hånden.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Gå med lukkede øjne rundt i rummet, du befinder dig i. Tænk over, hvad det betyder, at Jesus lyser for dig og på dig.

5. Samtale på vejen

Sig Gud tak for dagslyset, og for den energi du får af det. Tænk på, hvilken betydning lyset har, særligt i den mørke juletid.