1. Bøn
Immanuel, Gud med os. Gud, vær med mig. Åbn min øjne så jeg ser at du holder det du lover – at du er her hos mig.
2. Hvilepladsen
Esajas Bog 7,14
Godt, så vil han selv give jer et tegn: Se, jomfruen vil blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes Immanuel.
3. Betragtning
Barnet i krybben, Jesus, er Immanuel, ordet, der betyder Gud med os. Som Guds navn er ”Jeg Er Den Jeg Er”, er Jesu navn ”Gud med os”. To navne, der udtrykker noget stærkt om hvad Gud vil os. Om hvad Jesus vil os. Gud er så loyal overfor vi mennesker at han ikke blot identificerer sig med os, men blev en af os. Gud kom os nær, han kommer os nær, og han er os nær i personen Jesus. Derfor fejrer vi julens komme – derfor er julens budskab langt mere end historien om et spædbarn i et fodertrug.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Find en sten og tag den i din lomme. Led hver gang din hånd strejfer stenen din tanke til dette: ”Immanuel - Gud er med os!”
5. Samtale på vejen
Fortæl Jesus hvor du særligt ønsker hans nærvær i din dag i dag. Bed om hans hjælp til at huske på hvem han er. Tak ham for at han ikke er en fremmed, at han ikke er langt væk, men her.