Første Johannesbrev 3,8-10

De, der lever i synd, følger Djævelens vilje, for Djævelen har levet i oprør mod Gud fra begyndelsen af. Husk, at Guds Søn kom til jorden for at gøre ende på Djævelens gerninger. De, der er født af Gud, lever ikke i synd, for de har noget af Guds natur i sig. De kan ikke få sig selv til at synde, for de er født af Gud. Men de, der ikke lever efter Guds vilje og ikke elsker andre kristne, er ikke født af Gud. På den måde kan man skelne mellem, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Kan en kristen ikke synde? Kan en kristen ikke gøre oprør mod Gud gennem sine tanker og handlinger? Det spørgsmål er meget nærværende efter læsningen af dagens bibeltekst. Jeg tror ikke, at teksten skal forstås på den måde. Den samme forfatter skrev tidligere i brevet, at synden også er en del af den kristnes liv: ” Hvis vi siger, at vi aldrig forsynder os, bedrager vi os selv og nægter at se sandheden i øjnene” (Første Johannesbrev 1,8).  Hvordan skal det så forstås? Teksten kan ses som udtryk for den spænding, den kristne lever i. På den ene side kan den kristne ikke se sig fri for at træde forkert og falde i synd, og samtidig lever den kristne som en tilgivet synder, fordi han tror på Jesus. Den kristne forsøger ikke at synde. Og når den kristne fejler? Så får han/hun fjernet sin skyld gennem troen på Jesus.

Aktion

Hvordan har du gjort oprør mod Gud i den sidste tid? Find en lap papir og skriv tingen(e) ned. Sæt derefter ild til papiret, og se hvordan det, du skrev, forsvinder på samme måde, som din skyld forsvinder fra dig og over på Jesus ved troen på ham.

Tak Jesus for, han trådte i dit sted. Fortæl ham, hvordan du har det med det (er du taknemmelig, eller har du svært ved at forstå det). Bed Helligånden og at vejlede dig.