El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Giv os at elske andre, og gør vort fællesskab med andre fuld af kærlighed for din kærligheds skyld.
Lær os, at livet aldrig bliver vores alene, men at vi er skabt i dit billede og skabt til at leve med og for hinanden.

2. Hvilepladsen

Første Johannesbrev 4,12

Ingen har nogen sinde set Gud direkte, men hvis vi elsker hinanden, så er Gud os nær, og hans kærlighed kommer til udtryk gennem os.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Gud er så hellig, ren og herlig, at intet menneske kan se ham direkte. Men vi ser nogle gange glimt af Guds kærlighed, gennem mennesker vi møder på vores vej, mennesker der bare emmer af godhed, omsorg og kærlighed. Mon ikke det er Guds kærlighed, der kommer til udtryk gennem dem?

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Kommer Guds kærlighed til udtryk gennem dig? Hvordan?

5. Samtale på vejen

Bed Gud om at hans kærlighed vil komme til udtryk gennem dig, og at dine medmennesker må se et glimt af Gud gennem dig.