1. Bøn
Tak Gud, fordi jeg intet har at frygte, da din kærlighed lever i mig.
2. Hvilepladsen
Første Johannesbrev 4,14-16
Og vi har oplevet og tror på den kærlighed, som Gud har vist imod os. Gud er kærlighed, og de, der lever i kærlighed, lever med Gud, og Gud lever i dem. Hvis vi, mens vi lever i denne verden, elsker på samme måde, som han gjorde, så har han nået sit mål med os, hvad kærlighed angår, og vi kan være frimodige på dommens dag. Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt. Frygt har nemlig med straf at gøre, og de, der lever i frygt, har ikke fuldt ud forstået Guds kærlighed.
3. Betragtning
En dag vil vi være fuldkomne sammen med Gud i hans rige, men indtil den dag er det Guds vilje, at vi skal forsøge at elske på samme måde som ham.
4. Udsigtspunktet
Aktion
”Og de, der lever i kærlighed, lever med Gud, og Gud lever i dem”. Luk dit hjerte op for Gud, lev med ham og lad ham leve i dig.
Det kan du for eksempel gøre ved at hjælpe en fremmed den næste uge - vis vedkommende noget af den kærlighed Gud har vist dig.
5. Samtale på vejen
Tak Gud for hans store kærlighed, og tak ham for at hans kærlighed lever i dig.