El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jeg tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre.

(Trosbekendelsen)

2. Hvilepladsen

Første Johannesbrev 4,15

De, der vedkender sig troen på, at Jesus er Guds Søn, vil opleve, at Gud bliver hos dem, og de bliver hos Gud.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Da jeg læste til lærer, underviste jeg på et tidspunkt en tredje klasse i kristendom. En dag blev jeg pludselig afbrudt af en elev: ”Er du egentlig kristen?” Før jeg nåede at svare, sagde en anden elev: ”Selvfølgelig er hun det – hun underviser jo i kristendom.” En smule overrasket over den anden elevs logik, bekendte jeg overfor klassen, at jeg var kristen – men at det ikke er alle kristendomsundervisere, der er kristne. Da jeg senere fortalte mine studiekammerater om episoden, sagde de, at de ikke ville have vidst, hvad de skulle svare til sådan et spørgsmål. Hvad ville du have svaret?

 

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvordan reagerer du, når du har muligheden for at bekende din tro? Er du tøvende eller griber du enhver chance? Viser du mest din tro i handlinger eller i ord?

5. Samtale på vejen

Tak Gud for, at du kender ham, og bed ham om at give dig muligheder for at bekende hans navn.