El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, tak, fordi jeg tilhører dig. Tak, at den onde ikke kan gøre mig noget. Tak, at det evige liv er hos dig.

2. Hvilepladsen

Første Johannesbrev 5,18-20

Vi ved, at de, som er Guds børn, ikke lever i synd, men Guds Søn beskytter dem, så den Onde ikke kan gøre dem noget. Vi ved, at vi tilhører Gud, men hele verden er i den Ondes magt. Vi ved, at Guds Søn er kommet og har givet os indsigt, så vi kan lære den sande Gud at kende. Ja, vi tilhører Sandheden, Jesus Kristus, Guds Søn. Han er den sande Gud, og hos ham er det evige liv.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Dagens budskab er fantastisk. Satan har tabt! Jesus har vundet! Mørkets fyrste har ikke nogen magt over dig, hvis du ønsker at høre Jesus til. Døden har tabt. Det evige liv, livet med Gud, har vundet.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Forestil dig, at der eksisterer en parallel verden ved siden af den du normalt kan se og høre. En verden hvor engle og onde ånder er synlige. Se dig selv i den verden. Mærk, hvordan trusler, ondskab, ligegyldighed og vold strømmer fra de onde ånder. De forsøger at nå hen til dig. Men de kan ikke. Du er beskyttet af Jesus.

5. Samtale på vejen

Tal med Jesus om Satan. Har du svært ved at tro, han eksisterer? Tak Jesus for, at du er beskyttet ved troen på ham.