El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, lær mig at praktisere kærligheden over for mine medmennesker. Lær mig, at det er radikalt at tro på dig!

2. Hvilepladsen

Fil. 2, 1-2

Betyder det noget for jer at blive mindet om, hvad Kristus har gjort for os, at blive trøstet og opmuntret, at opleve Åndens fællesskab og at mærke den indbyrdes kærlighed og omsorg? Hvis de ting betyder noget for jer, så gør min glæde fuldkommen ved at praktisere dem. Stå sammen i kærlighed og vær ét i sjæl og sind.

3. Betragtning

Paulus er skarp i disse vers til menigheden i Filippi. Hvis Guds kærlighed betyder noget for medlemmerne, bør det kunne ses i deres kærlighed og omsorg over for hinanden.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Aktion

Prøv at læse teksten fra Hvilepladsen igen. Læs den, som om brevet var adresseret til dig - og ikke til menigheden i Filippi.

5. Samtale på vejen

Jesus, jeg er en synder, men du har valgt at frelse mig. Tak for denne ekstreme kærlighedsgerning. Hjælp mig til at ære dig ved at vise kærlighed til mine medmennesker - hver dag.