El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre Jesus Kristus,
du står her foran mig,
du er også bag mig,
du er på min højre side,
du er på min venstre side,
du er over mig,
du er under mig,
du omgiver mig på alle sider,
du bor i mit hjerte,
du gennemtrænger mig helt,
og du elsker mig, Herre Jesus!

2. Hvilepladsen

Fil. 2, 12-13

 

Kære venner! Da jeg var hos jer, adlød I altid omhyggeligt mine anvisninger. Nu, hvor jeg er langt borte, skal I i endnu højere grad lade Gud få lov at fortsætte sit frelsesværk i jeres liv, idet I adlyder ham med dyb ærefrygt. Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje.

 

3. Betragtning

Sandheden om Gud og om os selv finder vi ikke inden i os selv. Den finder vi i Guds ord. I det ord skal vi "lade Gud få lov til at fortsætte sit frelsesværk i vores liv", som Paulus formulerer det.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Meditation

Forestil dig, at du er en del af Filippermenigheden. Du hører disse ord blive læst op, og de bliver gentaget for dig. Hvad vækker det i dig? Bliver du passiv, eller får du lyst til at fare ud i verden og handle? Bliver du irriteret, eller finder du ro? Brug mindst fem minutter på at være "til stede" sammen med Filippermenigheden.

5. Samtale på vejen

Herre Jesus Kristus! Du ønsker, at jeg fortsat skal være dit barn. Tak, fordi du har givet mig mulighed for det ved at dø på korset og opstå igen. Giv mig mod til at følge dig - i dag og alle dage.