El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, lær mig at glædes i dig.

2. Hvilepladsen

Fil. 4, 4

Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade!

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Når tingene mislykkes for dig - glæd dig i Herren.
Når du eller en, du elsker, bliver syg - glæd dig i Herren.
Når du føler dig trist og modløs - glæd dig i Herren.
Men også når det går dig godt, og du er blevet mangemillionær og verdensberømt og meget lykkelig - så glæd dig i Herren.
Glæd dig i Herren - den glæde kan ingen tage fra dig.

Uddrag fra andagtsbogen IB af Thomas Teilgaard

4. Udsigtspunktet

Aktion

Meditation

Forestil dig, at Paulus deler dagens bibelvers med sine medfanger i fængslet. Hvordan ser han ud? Hvilke armbevægelser har han?  Hvordan forklarer han, at han - trods et usselt fængselsophold - kan sige disse ord?

5. Samtale på vejen

Jeg formår ikke altid at glæde mig i dig, min Gud. Men jeg ønsker at blive bedre til det - og det kan kun du lære mig! Tak, fordi du aldrig bliver træt af at arbejde videre med mit sind.