2. Hvilepladsen
Filipperbrevet 1, 12-14
Jeg er glad for at kunne fortælle jer, kære venner, at det, der er sket med mig, faktisk har bevirket, at budskabet om Kristus er nået endnu længere ud. Alle her omkring - og det gælder også soldaterne i garnisonen - er klar over, at jeg sidder i fængsel, fordi jeg tjener Kristus.
Desuden har mit fangenskab givet mange af de kristne her større tillid til Gud, så de nu frimodigt forkynder Guds ord uden frygt.
3. Betragtning
Der er glæde og sejr over disse vers. Det er Gud, der har styr på tingene, og det er godt at vide i vores hverdag. Derfor kan vi med stor frimodighed vidne om Ham i ord og handling.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Luk øjnene og sig til dig selv, at Gud har styr på tingene. Du behøver ikke være bekymret. Gud kender dig, og han tager sig af dig!
5. Samtale på vejen
Tak Gud for hans kærlighed. Tak ham for, at du aldrig er overladt til dig selv.
Tak for, at der er power i bøn, og at Gud har styr på dit liv.