El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære himmelske far!

Tak for glæden ved livet, og tak fordi jeg også denne dag på min måde må være et vidnesbyrd om din kærlighed og glæde.

 

2. Hvilepladsen

Filipperbrevet 1, 15-19

Selvom der er nogle, der taler om Kristus, fordi de er misundelige på mig og gerne vil skabe vanskeligheder for mig, er der andre, der har gode motiver. De sidstnævnte forkynder Ordet af kærlighed, og de ved, at jeg er her, fordi Herren har givet mig den opgave at forsvare budskabet om Jesus. De første derimod har ikke rene motiver, men taler om Kristus for at give mig endnu flere problemer her i fængslet. Men hvilket motiv de end har, så bliver det gode budskab om Kristus altså forkyndt - og det vil jeg glæde mig over. Jeg glæder mig også over, at I beder for mig, for jeg er sikker på, at ved jeres bøn og ved den hjælp, Jesu Kristi Ånd giver mig, vil jeg komme sejrrig igennem denne prøvelse.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Paulus lader sig ikke personligt fornærme. Ingen private sorger skulle kølne hans kærlighed til evangeliet og dets udbredelse. Det, som optog Paulus, var alt det gode og glædelige, der skete omkring ham, selvom han var indespærret.

Uanset hvad blev Kristus forkyndt, trods alt, og dét var det afgørende for apostlen.

Kærligheden ophører aldrig.

 

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Luk dine øjne og tænk på, hvor vigtigt det er, at netop du er et vidnesbyrd i din hverdag, og at netop du kan være med til at gøre en forskel - for det kan du!

 

5. Samtale på vejen

Tak og pris Gud for, at evangeliet bliver forkyndt. Tak også for alle dem, der beder for dig.