1. Bøn
Kære Jesus. Tak, at du altid bærer mig i dit hjerte, tak, at jeg altid er omgivet af din nåde.
2. Hvilepladsen
Filipperbrevet 1, 7-8
Det er kun naturligt, at jeg tænker sådan om jer, for I har vist stor hengivenhed over for mig. I har stået sammen med mig i tjenesten for Gud, både når jeg har været i fængsel, og når jeg har forsvaret og begrundet budskabet om Kristus. Gud ved, hvor meget jeg længes efter jer alle, og hvor højt jeg elsker jer med Jesu Kristi kærlighed.
3. Betragtning
Paulus længes efter menigheden i Filippi. Han er taknemmelig for dem, og udviser omsorg for dem på samme måde, som Jesus gjorde. Det er Kristi kærlighed, der binder dem sammen.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Takker du Gud for din menighed? Beder du for dem?
Det synes jeg, at du skal gøre i dag. Må menigheden være en del af din bøn og i dit hjerte.
5. Samtale på vejen
Bed for din menighed og tak for den.